lørdag den 7. januar 2012

Improviseret Kyllinge Tangine med Fennikel og Kikærter

Denne opskrift er denne opskrift i tweaket form og det smager fantastisk. Hvis du laver en sammenligning vil du selvfølgelig se at jeg har tweaket den så tilpas meget at jeg ikke er sikker på hvad det var meningen den skulle smage som. Men sådan er det når man ikke laver en madplan og prøver at lave nye ting uden at købe ordentligt ind.

2 kyllingebryster skåret i store terninger
1 løg i skiver
1 fennikel skåret i tynde skiver
3 fed hvidløg, hakket
2 spsk oliven olie
2 spsk smør
salt
peber
1 tsk gurkemeje
1-2 drys cayenne peber
½ tsk stødt kanel
--
1 dåse tomat
1 håndfuld frisk persille, grov hakket
--
1½ spsk honning
½ håndfuld tørrede tranebær
2 dåser kikærter (økologiske fra kavli. De var virkelig lækre) drænet og skyllede.
vand


Kom kylling, løg, fennikel, hvidløg, olie, smør og krydderier i en gryde og lad det simre over medium varme 15-20 minutter.

Tilsæt tomat og persille, og fortsæt med at simre det i endnu 20 minutter. Tilpas varmen så kyllingen ikke brænder på i bunden.

Tilsæt honning, tranebær, kikærter og vand nok til at dække kikærterne (jeg brugte max to deciliter) og simre videre i 10-15 minutter.

Vi spiste det som det var, men jeg tror godt man kan servere lidt ris til eller noget godt brød med sprød skorpe. Guf.!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar